I er altid velkommen til at besøge os på gården. Husk at børn altid skal følges med en voksen. Orientér jer desuden i nedenstående gode råd til færdsel på gården.
Hvis I kommer i en større gruppe, må I meget gerne kontakte personalet inden. Vi kan også hjælpe med at aftale et besøg med særligt indhold, og f.eks. fortælle om vores dyr, vise jer rundt eller lave snobrød på vores bålplads. Vi kan lave et arrangement for såvel børneinstitution som plejehjem.
Sammen passer vi på hinanden og dyrene
Når I kommer på gården, skal I huske at skrive jer på vores besøgsliste ved indgangen.
Herefter må I:
Gå roligt rundt op opleve stemningen på den gamle gård og alle dyrene.
Tale fremfor at råbe, for det kan dyrene bedste lide - og dyrene bor her jo
Løbe hvor der ikke er dyr.
Plukke græs til vore høns i hønsegården og småfuglene i fuglevolieren
Besøge vores geder, høns og fugle - men husk at altid at lukke lågen efter jer
Tag gerne grønt, gulerødder og nedfaldsfrugt med, men aftal altid med en medarbejder, hvordan dyrene skal have glæde af det.
Vi beder jer om, ikke at fodre eller gå ind til vores heste, grise, krybdyr eller gnavere.
Hverken rygning, dampning eller alkohol er tilladt på Dyregården.
Vidste du, at du kan hente gratis hestegødning?
Du er velkommen til at hente hestegødning til din have. Du kan medbringe gødning fra containeren iblandet strøelse eller direkte frisk fra hesteboksene.
Du er også meget velkommen til at komme med nedfaldsfrugter, som vi bruger som tilskudsfoder til dyrene samt brugte juletræer. Kontakt gerne personalet, hvis du vil komme med frugt eller grønt til os.