For medlemmer

Bliv en del af et unikt fritidstilbud med fokus på dyr, kreativitet og fællesskab

Medlemmer af dyregården 

Som medlem af klubtilbuddet kan du komme hverdage kl. 10-16 og weekender kl. 11-16. Ind i mellem holdes der også aftenåbent.

Vores børn og unge kan lære at passe mange slags dyr, spille spil, lave bål og lave ting på vores forskellige værksteder. De kan lære at passe hest, ride, køre hestevogn, springe med kaniner og deltage i fx fiske- og skøjteture. Og der er mulighed for, at man passer et marsvin eller en kanin som sin egen

Man kan være sikker på at møde søde og imødekommende voksne, der også er vilde med dyr, som bruger af dyregården. Man bestemmer selv, hvor ofte man kommer.

Vi er kendt for at have god kontakt til vore medlemmer og tage mange trivselssamtaler med dem, når vi opfanger problemer hos enkelte medlemmer eller i relation til andre medlemmer. Medlemmerne er meget forskellige personligheder og aldre. De kan være sammen om dyrene eller andre aktiviteter; de behøver ikke være sammen med alle. Vi har en kultur, hvor ældre børn er gode til at tage imod nye børn og være sammen med dem og lære dem om gårdens dyr.

Det koster 400 kr. at være medlem og så må man bruge stedet alt det, man vil. Også i weekenderne.

Praktisk information

  • Hverdage kan man købe let mad som fx en friskbagt bolle, suppe, toast eller mad på bål. Vi tager naturligvis hensyn til kostønsker og evt. allergier.
  • Medlemmers forældre har adgang til vores lukkede FB-gruppe, hvor vi informerer om bl.a. kommende arrangementer.
  • Der er mindre ekstrabetaling for ture ud af huset, materialer og spisning til aftenarrangementer.
  • Børnene må bruge egne mobiltelefoner i åbningstiden
  • Hav praktisk tøj og sko med, der passer til årstiden. Du får en kasse og en knage til skiftetøj
  • Børnene må have kage med på fødselsdage.
  • På tilmeldingsblanketten spørger vi om medlemmet på foto/video må figurere på dyregårdens FB-side, hjemmeside og aviser
  • På tilmeldingsblanketten spørger vi også om medlemmet må køre i personalets privatbiler. Dette gør vi ofte, for at lave gode billige ture og ofte tilbyder forældre også at bidrage med kørsel. Vi spørger også om medlemmet må deltage i ture, bade og ride uden for gården.

Sådan bliver du medlem

For at blive medlem, skal barn og forælder komme forbi gården. Her kan du udfylde en indmeldelsesblanket, hilse på personalet og afklare eventuelle spørgsmål.  
Det koster 400 kr. om måneden, at være medlem og så må man bruge stedet alt det, man vil - også i weekenderne.

Som medlem er man med til alt det praktiske om dyrene og får mulighed for at passe et marsvin eller en kanin som sin egen. Man kan også ride og komme med på ture. Som medlem kan du også deltage i vores arrangementer og komme forbi, når vi har åbent om aftenen – det har vi næsten hver uge.

Sammen passer vi på hinanden og dyrene

Når I kommer på gården skal I huske at skrive jer på vores besøgsliste ved indgangen. 

Herefter må I: 

  • Gå roligt rundt op opleve stemningen på den gamle gård og alle dyrene.
  • Tale fremfor at råbe, for det kan dyrene bedste lide - og dyrene bor her jo
  • Løbe hvor der ikke er dyr.
  • Plukke græs til vore høns i hønsegården og småfuglene i fuglevolieren
  • Besøge vores geder, høns og fugle - men husk at altid at lukke lågen efter jer
  • Tag gerne grønt, gulerødder og nedfaldsfrugt med, men aftal altid med en medarbejder, hvordan dyrene skal have glæde af det.

Vi beder jer om, ikke at fodre eller gå ind til hestene, grisene, krybdyr eller gnaverne. 
Hverken rygning, dampning eller alkohol er tilladt på Dyregården.

Sidst opdateret den 15. maj 2023